Maj Morgenstjerne: chefkonsulent

“Mennesket, medarbejderen og medspillet med civilsamfundet”

Chefkonsulent i Substans Konsulenthus med speciale i Strategi, Ledelse, og udvikling i samarbejde mellem Civilsamfundet og det Offentlige.

Hvordan bringer vi faglighed og menneskelighed tættere sammen – så vi ser hele mennesket bag diagnosen og genfinder meningen i vores egen faglige rolle? Og hvordan skaber vi i fællesskab og på tværs af sektorer en socialpsykiatri, hvor relationer, håb og livskvalitet får plads, også når systemets krav presser sig på?

I dette oplæg inviterer Maj Morgenstjerne ind i det inspirerende krydsfelt, hvor medarbejdere, velfærdssystem, civilsamfund og borgere mødes – og hvor nye former for faglighed, samarbejde og menneskesyn spirer frem. Her handler det ikke om at gå tilbage, men om at gå nye veje sammen – med blik for både det strukturelle og det dybt menneskelige

Oplægget sætter fokus på:

Hvordan civilsamfundets fællesskaber og perspektiver kan åbne nye rum i indsatsen,

Hvordan man som medarbejdere kan være med til at forme en mere helhedsorienteret praksis, der skaber håb, værdighed og mening – både for borgerne og for os selv – gennem et styrket samarbejde med civilsamfundet og frivillige

Hvad det kræver at åbne op for samarbejdet med frivillige og civilsamfundet.

https://substans-konsulenthus.dk

Maj Morgenstjerne

Ronnie Kristensen: chefpsykolog

“Alternative metoder til at tøjle livets luner”

Psykolog, Center for Naturnær Menneskelig Udvikling
Chefpsykolog ved Nordisk Krisekorps
Udvikler af Naturnær Menneskelig Udviklingsteori

Ronnie Kristensen er psykolog, samfunds- og kulturkritiks tænker og udvikler af Naturnær Menneskelig Udviklingsteori – en teoretisk og praksisnær ramme, som kobler neurobiologiske rytmer, samfunds-kulturelle og institutionelle forhold og relationel eksistens med en dyb kritik af det diagnosticerede, mekaniserede og ofte afkoblede velfærdssystem.

Som chefpsykolog i Nordisk Krisekorps har Ronnie opnået indgående kendskab til de vilkår og strukturer, der skaber systemisk afmagt i mødet mellem borgere og institutioner. Hans arbejde bygger på erfaringer fra tusindvis af samtaler med børn, unge, voksne og ældre – såvel som med par, familier, medarbejdere, ledere, chefer og politikere.

Oplæg 1: Et andet blik på mennesket bag diagnosen

Dette oplæg udfolder, hvordan vi kan forstå psykisk og fysisk mistrivsel som meningsbærende reaktioner på rytmebrud og tab af forbindelse – frem for som symptomer på individuelle fejl.

Med udgangspunkt i Naturnær Menneskelig Udviklingsteori introduceres begreber som ”lille verden”, ”selvoscillation”, ”rytmeorganisme” og ”kulturelt betinget dissociation”. Disse bruges til at analysere, hvordan stress, traume og symptomer kan ses som udtryk for forstyrrede rytmer – ikke som kliniske afvigelser.

Oplægget kobler teori med praksis og indeholder både cases og refleksioner, som sætter fokus på, hvordan et andet blik på mennesket kan skabe grobund for nye måder at forstå, møde og støtte mennesker i mistrivsel.

Indholdsstruktur – oplæg 1

1. Introduktion: Hvad ser vi, når vi ser diagnoser?
2. NMU`s teoretiske fundament: rytme, virkning og resonans
3. Centrale begreber: lille verden, rytmeorganisme, selvocillation
4. Case: barnet med angst og uro
5. Fra diagnose til forståelse – perspektivskifte og praksis
6. Refleksion med deltagerne
7. Opsamling og bro til oplæg 2

Oplæg 2: Et andet blik på medarbejderen bag rollen

Andet oplæg vender blikket mod de professionelle – dem der skal hjælpe og støtte i et system præget af travlhed, skemaer og følelsesmæssig belastning.

Medarbejderens rolle sættes i relation til begreber som funktionel dissociation, emotionelt overarbejde, forråelse og systemisk afmagt. Ronnie Kristensen viser, hvordan den menneskelige side af medarbejderen ofte må vige for rollen, og hvordan dette skaber rytmebrud og tab af resonans.

Gennem teori, cases og konkrete refleksioner gives et bud på, hvordan vi kan genskabe kontakt – til os selv og til hinanden – og finde nye veje til regulering og relationel bæreevne i arbejdslivet

Indholdsstruktur – oplæg 2

1. Overgang: Fra borgeren til medarbejderen
2. Rollen som funktion – og hvad den skjuler
3. Systemisk rytmebrud: afmagt, blindhed og forråelse
4. Centrale begreber: funktionel dissociation, rytme, kontakt
5. Case: medarbejderen i udbrændthed
6. Perspektiver: hvad kan vi gøre? Praktiske greb og systemkritik
7. Refleksion, dialog og afrunding

Links

https://www.linkedin.com/pulse/when-body-falls-silent-critique-medical-paradigm-need-kristensen-5l19f

https://www.linkedin.com/pulse/b%C3%B8rnene-har-vist-os-det-i-%C3%A5revis-men-vi-n%C3%A6gtede-m%C3%A6rke-kristensen-vfs9f?utm_source=share&utm_medium=member_ios&utm_campaign=share_via

https://www.linkedin.com/pulse/lille-verden-refleksioner-omkring-selvoscillation-som-kristensen-r6k7f

https://www.facebook.com/share/p/1BAL4SsYQF/?mibextid=wwXIfr

https://www.facebook.com/share/p/1CgnAp1cXg/?mibextid=wwXIfr

www.naturnærudvikling.dk

Ronnie Kristensen

Camilla Ottesen: psykoterapeut

”Når stilheden slår – om organisationsvold”

Camilla Ottesen arbejder som psykoterapeut og konsulent med fokus på at hjælpe organisationer i ubalance tilbage til dialog, trivsel og sundt samarbejde.

Camillas baggrund spænder bredt – Camilla er uddannet jordemoder og oplevelsesorienteret psykoterapeut, har diplom i ledelse samt en master i ledelse og organisationspsykologi. Camilla arbejder desuden med traumeorienterede tilgange som NADA og traumeorienteret yoga. Det er Camillas erfaring, at organisationer kan hele, men at det kræver mod til at se volden i øjnene og til at tale højt om det, vi ellers helst vil tie ihjel.

Vi taler ofte om vold som noget, der udøves direkte – fysisk eller verbalt. Men der findes en anden form for vold, som er sværere at få øje på, og som sjældent bliver italesat: organisationsvold.

Organisationsvold udspiller sig i relationer og strukturer på arbejdspladsen, hvor misrepræsentation, isolation og fremmedgørelse bliver brugt som redskaber. Det er en form for vold, der ikke nødvendigvis udspiller sig i åben konfrontation, men som i stedet virker skjult, subtilt og ofte fornægtet.

Det kan være:

• Når kollegaen vender sig mod kollegaen.
• Når en leder nedgør eller marginaliserer sine medarbejdere.
• Når medarbejdere systematisk modarbejder eller mobber deres leder.

Organisationsvold bliver sjældent anerkendt som “vold”, fordi den ikke altid efterlader synlige mærker. Alligevel kan den være dybt ødelæggende. Gennem systematisk udelukkelse, tavshed, bagtalelse, informationsmangel eller en kultur præget af frygt og manglende dialog kan medarbejdere opleve en langsom nedbrydning af deres psykiske helbred.

Organisationsvold er tabuiseret. Den udfordrer billedet af arbejdspladsen som et trygt, professionelt rum, og den er svær at dokumentere, fordi den ofte sker i det skjulte – i form af usynlige processer, systematiske udelukkelser eller subtil magtudøvelse.

Samtidig kan både ledelse og medarbejdere have svært ved at erkende deres egen rolle i den. Det gør volden dobbelt: først gennem handlingen – dernæst gennem stilheden omkring den.

Hvis vi vil forstå og forebygge organisationsvold, må vi turde kalde den ved navn. Vi må anerkende, at også strukturer og kulturer kan være voldsudøvere, ikke kun enkeltpersoner.

https://www.camillaottesen.dk/

Camilla Ottesen

Michael Rasmussen

”Søvns påvirkning”

Søvnforstyrrelser er ofte en del af det samlede symptombillede ved psykisk sygdom. Både ved depression, angstlidelser samt bipolar affektiv sindslidelse, rapporter helt op til 90% problemer med deres søvnkvalitet.

Men hvad kom først, var det søvnforstyrrelsen eller depressionen? I mange år har det hidtil været helt almindeligt at betragte problemer med søvnen blot som et symptom som eksisterer komorbidt med den psykiske sygdom. Nyere forskning har vist at søvnforstyrrelser ofte optræder forud for diagnosen. Enkelte undersøgelser har endda vist at psykologiske behandlingsmetoder for søvnforstyrrelser ved depression er den mest effektive metode til at komme ud af tilstanden.

Uanset om søvnforstyrrelsen kom før eller efter diagnosen, er det vigtigt at behandle søvnforstyrrelserne separat og parallelt med den psykiske sygdom, da de ikke altid bedres i takt med behandlingen af grundlidelsen. Denne viden er desværre ikke altid tilstede i behandlersystemet.

Under søvnen sker der en lang række af forskellige anabolske genopbyggende processer, som alle har stor betydning for helbred og psyke. Vi bruger ca. 1/3 af vores liv på at sove. Rent videnskabeligt gives der ikke noget sikkert svar på hvorfor vi skal sove. Men kommer dog svaret nærmere når vi ser på hvad der sker når søvnen forstyrres, og hvad det betyder for menneskets ydeevne og trivsel. Motion og kost og deres betydning for vores helbred og livskvalitet er efterhånden blevet almenviden for de fleste af os. Desværre kan man ikke sige det samme om søvnen.

Oplæggets formål er at give deltagerne øget viden om normal søvn, samt søvnforstyrrelser ved psykisk sygdom. Der vil tages udgangspunkt i den seneste forskning på området med fokus på evidensbaserede psykologiske behandlingsmetoder.

• Hvad er søvn og hvordan ser den ud
  • Døgnrytmer, søvnmønster og søvnstadier
• Søvnkvalitet/søvnlængde
• Psykologiske behandlingsmetoder
  • Kognitive/adfærdsmæssige metoder
  • Stimulus kontrol behandling
  • Søvnrestriktion
  • Hjælp til at ændre uhensigtsmæssige søvnvaner.

Michael Rasmussen

Anja Kare Vedelsby: programleder

”Stigmatisering og selvstigmatisering”

Programleder EN AF OS – landsindsatsen for afstigmatisering / ONE OF US – the national anti-stigma program

1. Stigmatisering og selvstigmatisering: Hvad er det, og hvad er konsekvenserne?
2. Afstigmatisering: Hvad ved vi virker?
3. Afstigmatiseringsindsats på arbejdsmarkedet: EN AF OS-indsats fra foråret 2025
4. Afstigmatisering i socialpsykiatrien: Hvordan kan medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien arbejde med egne holdninger og adfærd, når det gælder psykisk lidelse – både hos brugere men også hos kollegaer?

Anja Kare Vedelsby

Ole Sørensen: Social arbejdsmand

“Vi er et stort hav”

”Vi er nødt til at forstå, at ´samfundet´ starter hos os selv, og at vi hænger sammen. Samfundet er ikke noget, ´de andre´ må tage sig af. Vi er et stort hav af en masse bølger. Lige nu er du måske oppe, men om lidt kan det være, at det er dig, der er nede. Alle kan uden videre blive syge, skilt eller ramt af stor sorg, som det kræver hjælp at komme videre fra. Det er lettere at fange den gode bølge igen, hvis du kan holde dig flydende, fordi der er salt nok i vandet.

Vi mangler salt i vores hav, for flere falder til bunds nu. Vi har brug for at rulle en modbølge i gang. Starten er et stærkere sammenhold, større tillid og mere øjenkontakt. Med en kraftig understrøm af handling. Og held og lykke til alle egoisterne, der tror, de kan adskille sig fra havet og stadig være en bølge. Vi ses vandpytter.”

Ole Sørensen

Finn Thorbjørn Hansen: Professor

“Eksistentiel sundhed”

Når mennesker oplever sorg, tab og livskriser – hvad man også poetisk kunne kalde ’stunder af efterårs- og vinterstemninger i livet’ – vil mange søge hjælp, ikke kun hos familie og venner, men, hvis alvorligt, også hos lægen, psykiater eller psykolog.

Når man mødes med de ’omsorgsprofessionelle’, placeres man som oftest i en frivillig hjælperelation, hvor man er den, der skal hjælpes, og den anden er hjælperen.

Men, for mange der siden hen oplever en klaring og begyndende ’forårsstemning i livet’, vil behovet ændre sig. Nu ønsker man ikke længere at blive set på som en patient eller klient; nu vil man mødes som et ligeværdigt medmenneske.

Samtidig vil en livskrise oftest også have skabt et ”eksistentiel wake-up-call” og følelse af ny livsdybde, som gør, at man fortsat længes efter at samtale med andre mennesker om livet og dets store spørgsmål og vidder. Nu bare ikke i en terapiform men i forundrings-fællesskaber.

I mit forskningsarbejde på Aalborg Universitetshospital, både på kræft-og fødeafdelingen, har jeg arbejdet med dette ”Tredje Sted” – nogle vil kalde det processen for ’eksistentiel recovery’ – som hverken knytter sig til lægens fysiske sundhedsbegreb eller psykologens mentale sundhedsbegreb. Inden for det man i forskningen kalder for ’Health Humanities’, har man længe vidst, at dybe natur- og kunstoplevelser i samspil med mere filosoferende forundringsfællesskaber kan fremme, hvad man så småt er begyndt at kalde ”eksistentiel sundhed”.

I mit oplæg vil jeg dels vise, hvordan vi på Aalborg Universitetshospital udviklede et særlig dialogspil for eksistentiel sundhed og *Det Tredje Rum’, og på hvilken måde dette dialogspil Undringskompasset virker.

Finn Thorbjørn Hansen er professor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet med en ph.d. i pædagogisk filosofi. Han er grundlægger af Dansk Selskab for Filosofisk Praksis og har i snart 25 år trænet omsorgsprofessionelle, psykologer, præster, filosoffer, konsulenter, ledere og undervisere i filosofisk vejledning og facilitering ad sokratiske dialoggrupper. Han har også været tilknyttet uddannelse i Åben Dialog under socialpsykiatrien i nogle år, og er i disse kredse bl.a. kendt for bogen At stå i det åbne: Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær (Hans Reitzel, 2008). Finn er aktuelt ved at færdiggøre bogen Veje til livsundren og eksistentiel sundhed: Når kunst, filosofi og naturen i sig selv er helende og udviklende.

Finn Thorbjørn Hansen

Stig Ladefoged: Sygeplejerske

“Sundhedsfremmende kost for krop og sind”

Oplev Stig Ladefogeds humoristiske og inspirerende oplæg om sundhedsfremmende kost. Stig er uddannet sygeplejerske, men han har krydret sit virke med forfatterskab, en rolle som podcastvært og forskningsarbejde.

I oplægget vender Stig forskningen om, hvordan en mere fiberrig kost kan bidrage til et bedre helbred, fysisk som mentalt. Oplægget tager også et teoretisk smut ned i tarmen og kigger på sammenspillet mellem vores tarmbakterier, kostvalg og sundhed.

Selvom oplægget hiver tunge forskningsartikler frem, er der garanti for, at du kan grine dig klogere i selskab med Stig. Formidlingen roses for sin humoristiske vinkel uden løftede pegefingre, men med inspiration til at kunne træffe flere sundhedsfremmende livsstilsvalg.

https://www.stigladefoged.dk/

Stig Ladefoged