Gunnar Ørskov: Direktør, foredragsholder, forfatter og coach.
Med hundredevis af foredrag siden 1980 er Gunnar Ørskov en af Danmarks mest erfarne og inspirerende foredragsholdere. Underfundig og hylende morsom uden at det går ud over seriøsiteten. Han er desuden forfatter til bøgerne “Erkend dig selv” og “Sæt mål og nå dem”.
Foredraget i dag handler om de mange valg vi skal gøre, alle de bekymringer der aldrig kommer og om at få indfriet sine forventninger. Det giver overskud. Uindfriede forventninger giver underskud, og du vælger selv! Hvordan beskytter vi os selv i en overkommunikeret verden, og hvor ligger de sande værdier. Hvad gør vi ved det, hvordan finder man sit liv og eget overskud? Om at miste fokus, at komme til at leve andres liv, hvordan man får sagt nej og blive elsket alligevel. At se det gode liv sammen med den/dem man holder af. At få sagt det man mener til dem, der kan ændre det. Først når det er ude af munden, kan det høres.