
Dato: Torsdag den 10. april 2025
Tid: Kl. 17:15
Sted: Hotel Park, Middelfart
Generalforsamlingen afholdtes i henhold til vedtægternes § 6.
Dagsorden
- Valg af ordstyrer og referent
2.Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne regnskabsår
3. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab og status til beslutning
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg til bestyrelsen:
Bestyrelsesmedlem Hans Frank Johnsen (kasserer) fratræder efter mange års stærkt engageret indsats i IFS.
Bestyrelsen anbefaler og indstiller Maibritt Brønby, der pt. er medlem af IFS Arbejdsgruppen, til bestyrelsen.
- Konstituering af bestyrelsen (herunder valg af ny kasserer)
- Orientering om arbejdsgruppens sammensætning
- Valg af revisor
- Eventuelt
Ad 1. og 2.
Bestyrelsen indstillede Arne Jensen som ordstyrer og Jørn Bæk som referent. Begge blev valgt uden modkandidater
Ordstyreren konstaterede at forsamlingen var rettidig indkaldt og gav ordet til formanden, der kyndigt fremlagde årets beretning, der primært omhandlede hvorledes arbejdsgruppe og bestyrelse var nået frem til årets seminar. Hvilket som tidligere år var foreningens eneste produkt.
Beretningen blev godkendt.
Ad 3.
Økonomien blev præsenteret af den velforberedte formand, da kassereren ikke kunne være til stede.
Regnskab og status blev godkendt.
Ad 4.
Der var ikke indkommet forslag til bestyrelsen.
Ad 5.
Kort redegørelse til forsamlingen vedr. foreningens medlemsforhold, herunder en opfordring til at hverve flere medlemmer. Nuværende kontingent fastholdes.
Ad 6.
Kasserer Hans Johnsen har valgt at stoppe sit gode arbejde for foreningen gennem de seneste 12 år. Bestyrelsen har derfor valgt at indstille Maibritt Brønby til den ledige post.
Forsamlingen tiltrådte indstillingen uden modkandidater.
Ad 7.
Bestyrelsen konstituerer sig ved førstkommende bestyrelsesmøde.
Ad 8.
Arbejdsgruppen er selvsupplerende og derfor er der i øjeblikket ikke brug for yderligere medlemmer.
Ad 9.
Intern revisor Jørn Bæk modtog genvalg uden modkandidater.
Ad 10.
Intet nyt.
Som altid afsluttede ordstyreren på kompetent vis generalforsamlingen og formanden udtalte de berømte ord: ”Tak for god ro og orden”
Således refereret og husket af Jørn Bæk
Skriv et svar